På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
3/ at ¤Jeppe¤ var så stærkt bundet til sine forudsætninger at
han der arbejdede som en Hest også måtte fornøje sig som en
Hund, se s. 1029,
4/ at det for ¤Jeppe¤ var retskaffenhed og skikkelighed det
kom an paa, se s. 1029,
5/ at livets erfaringer havde gjort ¤Jeppe¤ mistroisk, men
under fornedrelsen gemte sig på den anden side
folkestammens livskraft, se s. 1030,
og
6/ at ¤Jeppe¤ ikke alene måtte forholde sig til jordiske
problemer, men også måtte 'tackle' de vanskeligste
overjordiske problemer hvad der - undervejs - førte ham til
afsindets rand, se s. 1032.
Brandes har ret i det sidste, men dén sammenhæng han så
'afsindet lure i' kan muligvis 'kun' ses som en 'morsomt
underholdende' forløber, men dog som en forløber, for dét der
blev synligt ved komediens slutning, hvor ¤Jeppe¤ nemlig ikke
stod ved det individuelle afsinds rand, men snarere ved enhver
menneskelig tilværelses rand?
Det var - sét gennem nutidige briller - godt sét af Holberg at
han lod den fornedrede - som temporær og imagnær baron -
fornedre sine 'gamle' undertrykkere, og det var også glimrende
at Brandes trak det frem i slutningen af 1800-tallet. Men hvad
var mon Holberg's pointe? Var den kun den psykologiske eller
sociologiske iagttagelse - at dén der arbejder som en hest må
fornøje sig som en hund - eller skulle der tilføjes et
spørgsmålstegn til hele den samfundsmæssige konstruktion
på Holberg's tid eller tværtimod tilføjes et politisk
moralisérende; Akkurat!, men sådan bør det også være - for
tiderne har ændret sig siden déngang i den tidligste