På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
uden Giødning, saasom Høer i saadan Ager voxer reen og fiin,
saa og i temmelig Mengde, item tilbørlig land, om det er
udenlands Frøe, særdeeles fra Engelland; Jeg
[51]
haver dette at være sandt. Andre foregiver, at Ageren maa
være udvald god, som en Hvede-Ager, paa det at Høeren ej
skal blive for maver og kort, og Frøet, som det avler, svagt og
udygtig, saa det ej kand tiene til Sæd. Andre siger at Ageren
skal være som en god Byg-Ager. Andre vil at Høer skal saaes
Formiddag i klart og stille Vejr, efter dend 20 Aprilis gammel
Stiil, i Neen af Maanen [se bemærkning s. 736 ovenfor] udi en
god og sort Jord, som ligger lavt, og er giødet med Faare-
Fugle- eller Heste-Møg, hvilke slags Møg er hitzig, og baade
renser Ageren og giør dend møer, og at dend skal saaes tyk til
fiin Høer, og tynd til lang og grov Høer, efter at Ageren først vel
er harret 612 , og Sæden med en Rive overhyllis. Andre vil, at
Ageren skal være pløyet heel dyb og giort vel møer, og at
Mulden skal være sort, og endelig at Ageren skal optages af
gammel Jord. Jeg har observeret, at Udenlands Høer-Frøe, i
særdelished det Engelske, giver lang og fiin liin Høer 613 udi en
ny eller noget lenge hvilet Ager, som ej er giødet, og at det
Frøe som i Landet deraf falder, kand ey med nogen synderlig
Fordeel meere end et Aar
[52]
paa samme Gaard, hvor det er avlet til Sæd bruges; Item at
mand maa aarlig skifte Frøe, hvis icke voxer Høeret ickun halv
høyt fast over alt, uden paa de Gaarder i Norge, hvor sterk
Soelskin dybest i Fiordene imellem Fieldene er. Aarsagen til
forbemelte skal være vanskelig at udfinde, maaske at Luften er
for kold. Min Betenkning og Raadføring skulle være denne, at