På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
kun beholde det tynde, som ligger paa Bunden, det er, naar en
liden Procento bliver dem betalt for den Umage de have med
at bringe Pengene af Landet. Hvo kand da i saa Maade
forundre sig over, at een Deel af vore egne Kiøbmænd slaaer
Ryncker paa Næsen ved en nyttig Reformation, skiøndt den
aldrig har været meer fornøden endnu omstunder.
SYLVESTER. Hvi nu meer end tilforn?
MONTANUS. Naar man eftertæncker, at Dannemark ingen
synderlige exporter har eller Vahre at udføre, og, naar man
tillige med betragter den store Begiærlighed dette Folk har
efter fremmede Vahre, end ogsaa dem, der tiene til Vellyst
alleene, item at faa Ting her i Landet blive fabrikerede, da
kand man fast ikke begribe, hvorledes der endnu kand være
reede Penge tibage; Men de store Hull, som rede Pengenes
idelige Udførsel har foraarsaget, ere til denne Tid nogenledes
bleven stoppede ved de Penge, som Norske exporter have
bragt tilbage; jeg siger nogenledes; thi endskiønt de Specier,
som de Norske ved exporter af Jern, Kobber, Fisk, Træ, Tran,
Beeg, Tiære etc. bekommer til gode hos Fremmede, ere
temmeligen anseelige, saa har dog Pengenes Udførsel af
Dannemark været saa umaadelig, at det ene Riges Gevinst
har icke tilstrækkeligen bødet paa det andet Riges Skade; thi
Dannemark har kunnet ansees som en høy Søe, der styrter
ideligen Vand ned udi det store Hav, som aldrig kommer
tilbage, og Norge, som en Flod der falder igien udi samme
Søe, og derved hindrer, at den saa hastig ikke kand udtørres.
Udi saadan Tilstand har disse tvende Rigers Handel været udi
langsommelig Tid, og de Danske have ikke ret merket med
hvilken tærende Sygdom Landet har været befænged, førend
de Norske Floder begyndte ogsaa at forminskes; det er, førend
Fremmede begyndte at hendte fra deres Colonier udi America