På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
igen, men det måtte nødvendigvis være på helt andre
forudsætninger, de forrige tider var uigenkaldeligt forbi.
Et sådant gigantisk spring var ikke et bungy jump hvor man
aldrig forlader sit udgangspunkt i virkeligheden og heller ikke
bliver til en anden person, men var et spring ind i det næsten
uvisse både på det samfundsmæssige og det individuelle plan.
24 - Hans Egede's [omvendte?] bungy jump?
Hans Egede gjorde et bungy jump der på mange måder bragte
både ham, Danmark-Norge og Grønland videre, ikke på alle
måder i positiv henseende, men sådan at han også fik sig selv
i hovedet, men med sammensnørede ben?
Også Hans Egede ser jeg som et tangent menneske, men han
gik langt videre end Holberg - eller rettere: Han var blandt dem
der etablerede forudsætningerne for at man kunne komme
videre på dialektisk vis ved at foretage et gigantisk spring 50 .
Noget af det mest bemærkelsesværdige ved ham er at alt
hvad han udrettede, gjorde han ikke med et fast udgangspunkt
i realiteterne, men i store, vidtløftige, drømme og forestillinger.
Han ville bistå de længst forsvundne norske eller islandske
nordboer - som han antog var 'faldet tilbage' til hedenskabet -
for at kristne dem. Resultaterne blev ganske anderledes end
Hans Egede havde forestillet sig, på sæt og vis opnåede han
en økonomisk, politisk og personlig fiasko; resultaterne (i
kultursociologisk henseende) blev meget omfattende, men
indebar et meget ulige forhold mellem 'missionærerne' og 'de
indfødte', på den anden side gav de, ejendommeligt nok,
anledning til at Holberg i sin københavnske relative tryghed
gjorde sig afbalancerede betragtninger om 'de vilde' og 'de
civiliserede' og om forholdet mellem dem.