På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
styres principielle og specifikke positioner både på humoristisk
og ligefrem måde var ét af hans mest fundamentale, men
[især] implicite svar: Der kan ikke leveres garantier, og der må
derfor arbejdes ihærdigt for - positivt - at sikre det absolute
styres videreførelse 138 .
Denne opfattelse kan spores i mange af Holberg's skrifter og
andre aktiviteter fra 1729 og frem, vel nok i alle dem der i dag
må ansés for at være de mest centrale.
Holberg's svar anno 1729 var flersidigt og består af 3 - måske
4 - elementer:
1/ Etableringen i 1660 var en politisk nødvendighed, men ikke
noget historisk nyt 139 - for det kunne sort på hvidt bevises - og
bevises var akkurat Holberg's eget ord herfor - at hvad
Frederik 3' havde udvirket med god hjælp fra [TMP:] andre
repræsenterede en gen-dannelse af noget der langt tidligere
havde eksisteret, men som i sin tid var blevet ødelagt [af
kræfter som dog ikke længere havde dén betydning som de
havde haft].
2/ Holberg's 2' svar var at netop det absolute system var det
principielt stærkeste, for når man så på historiens gang -
herunder ikke mindst på den historiske udvikling i Grækenland
og Rom [som så mange forfattere var fokuserede på] - så gav
dette system dén indre sikkerhed som [øjensynlig] var et sine
qva non for et systems etablering og overlevelse, se s. 181 ff.
På sæt og vis var Holberg's 2' svar, på nogle centrale punkter,
allerede på forhånd blevet støttet af Molesworth når denne
nemlig i 1694 havde konstateret at den danske monark ikke
havde grund til at frygte et oprør, for befolkningen tænkte langt
hen ens; den var ikke delt i religionsspørgsmål - og den var
endog glad for sin Konge, se s. 643 og s. 642.