På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Men han var rimelig tæt på, når han skelnede eksplicit mellem
at lade sine penge henligge passivt og at lade dem rulle 312 dvs
at bruge dem aktivt. Det afgørende var for Holberg om det
pågældende samfund summede af aktivitet og virkelyst, eller
om det var et samfund der var præget af 'tristesse' og
stagnation. I en sammenligning mellem gamle græske byer,
Athen og Sparta, bemærkede han at et stort forbrug efter
luksusvarer i ét samfund kunne bidrage til at fremme det
økonomiske kredsløb til 'alles fordel', hvorimod et 'spartansk'
liv i et andet tilsvarende kunne føre til økonomisk og anden
hensygnen.
Holberg formulerede ikke en 'arbejdsværdilære', ej heller
udtalte han sig om dén 'multi-multiplikatoriske' virkning der
kunne opstå når der ikke blot skabtes beskæftigelse for en
enkelt indenlandsk arbejdsbi i den næste gade, men når
manufakturister og fabrikanter etablerede industri, først i det
små, siden i større stil - og når de - hånd i hånd med deres
Regering - videreudviklede tidens kolonialisme til noget mere
storslået, en global imperialisme, hvorved de hjemlige
'arbejdsbier' blev relativt fattigere desto mére de kniplede,
mens entreprenørerne - handelsmændene og deres finansielle
bagmænd - blev rigere og rigere og dem der virkeligt kom til at
influere på den følgende udvikling 313 .
5 - En arbejdsværdilære i 1722, 1729?
En arbejdsværdilære kunne - men på et noget senere
tidspunkt - have drejet sig om at en husbond typisk tjente på at
anvende 'betalt' arbejdskraft, hvad enten denne arbejdskraft
betaltes ved løn eller ved forskellige 'goder' såsom
indkvartering, klæder og kost. Desuden at arbejdskraften
kostede mindre at anvende end den - sammen med andre