På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
9 - Fatal finale
Arrestationen var tragikomisk, kunne indgå i en farce - men
hele affæren endte fatalt: Undervejs kastede Juel nogle af sine
papirer i kaminen - og senere forsøgte han at spise et
afgørende dokument der ikke var brændt. Men i løbet af én
eneste måned nåede man til vejs ende. Man fik nedsat en
særlig kommission - som postkontrolløren blev medlem af;
kommissionen fik forelagt forskellige papirer; kommissionen
afhørte Povel Juel og flere andre - og kommissionen
konkluderede til sidst, i begyndelsen af marts, at Juel burde
henrettes.
For en sikkerheds skyld torterede man Juel over flere
omgange både 1.3., 2.3. og også 6.3. Først satte man
tommelskruer, senere også tåskruer, og sidst de spanske
støvler på ham - for måske kunne dét skaffe flere oplysninger
til veje? Juel hævdede så, til at begynde med, at han ikke
havde sammensvorne; til sidst leverede han dog et par navne
- der var et par nordmænd der var fjendtlige mod Kongen. Man
har næppe troet dét som Juel således tilstod, så selv om man
siden afhørte de pågældende - lod man dem hurtigt gå igen
[Torturen se Flood s. 101-102 og s. 120-121].
Danske Lov 1-20-1: Ingen skal pinligen forhøris, uden han
tilforn er dømt til Døde for nogen Ugierning, med mindre det
er in crimine Majestatis i højeste Grad, hvor Sagens
Beskaffenhed ikke lider, at den almindelig Lands Proces kand
følgis.