På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Skomager 's bakke - og tilmed som lakajens hånd med rén
hvid handske og smukt forgyldt ring.
Det 4-mands orkester var ligervis erstattet af en
'rejsegrammofon'. ¤Jeppe¤'s hus, baronens store soveværelse
og prægtige spisesal. Jakob Skomager 's skumle slyngelstue
og den ikke så rare galge - som Jakob Skomager undslap dén
gang i Pommern for længe siden - alt dette var erstattet af et
par streger på finér, nogle stænger - og en snor. Og sandelig,
det var der, alt sammen.
Ridefogedens madamme var endelig blevet en stiv stol, der
nok - som madammen selv - havde kendt sine bedre dage og
en lystigere mage - og som villigt lod sig besove af en
særdeles ekscellence som ¤Jeppe¤, der kun nødtørftigt var
blevet befriet for mødding og lort - med tugt at melde.
Den snu og listige ¤Jeppe¤ pakker en Holberg-kop ud. En
smuk erindringsgave for en kraftfuld præstation der nok kunne
give sved på panden.
[Foto indsættes]
Th på 'scenen' sidder ... ikke Nille ... men Bende Harris.
Jeg spurgte bagefter Christine A. hvordan det var gået hér og
dér og alle vegne. Jeppe alene på Bjerget har jo været rundt
på skoler og til flere arrangementer i AOF. Godt sagde hun,
især når dé dér skoleunger var bare en smule forberedte. ...
Måske sætter vi den op igen i 2008!
Eftersom der næsten ikke var lys, kom jeg til at tænke på dén
gang i Oplysningstiden, hvor illuminationen i det væsentlige
bestod af et par tællelys eller tre, hvor spillerne måtte gnide sig