På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
ufrugtbar.
Skovinspectionen er i Sielland især en meget vigtig Sag;
imidlertid behandles den i Almindelighed temmelig ligegyldig af
Inspektører og Forvaltere, da det har kun liden Indflydelse paa
deres egen Fordeel, hvorledes det gaae med Skoven.
Det som interessere dem meest, er, naar Svinene drives paa
Olden. Da er det dem ikke nok at dele
Indbrændingspengene 500 med Skovrideren, med mindre de
ogsaa putte i deres egen Lomme en Heel af det, som betales
til Husbonden for at Svinene maae gaae paa Olden at fedes.
Fremgangsmaaden er denne. Naar der falder overflødig Avl
saavel af Bøg som Agner, saa udnævnes ved Retten 3 uvillige
Mænd, som skal taxere Avlen og tilstille Dommeren deres
eedelige Taxation, for at den kan erholde Retskraft.
Ved denne Taxation bestemmes nu Antallet af de Sviin, som
kan tages paa Skoven, og efter denne Taxation gotgiøre
Forvalteren Husbonden; men hvormange Sviin de lade
indbrænde, om to eller tre Gange saamange, som Taxationen
medførte, hvo spørger derefter?
Naar nemlig Oldenen anslaaes tilstrækkelig til at fede et vist
Antal Sviin, rnener man treaars Sviin af fuldkommen Størrelse;
men nu er det en Skik allevegne, at den, som ikke har Sviin af
fuldkommen Størrelse, kan af toaarige faae to ind, af
Aarsgamle tre eller fire i stedet for eet, imod at betale mere for
Indbrændingen, men ikke for Fedningen.
Da der saaledes indbrændes to eller tre Gange flere Sviin end
efter Taxationen, saa kan Betalingen for dette omtrent beløbe
sig til ligesaa meget, som det Husbonden faaer, og da dette
vilde være for stor en Fordeel for Skovfogden allene, saa
tvinger Forvalteren ham til at dele med sig.