På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Jorden løs omkring dennem det første Aar, og naar de
saaledes ryktes, bær de Humle inden tre Aar. Skal Humle-
Rødder føres en lang Vey, maa de indvikles i Halm, men best
forvares de udi en Eske, eller Kiste, lagt i god Jord, helst i den
Muld de er voxen udi.
Nogle holde for best, at Humle-Gaarden bør overalt først
pløyes, eller opspadis, muldis og giødis paa det beste, førend
forbemelte Gryfter giøres. Andre meene at det er unødvendigt.
Nogle giøre saadanne lange Gryfter alleene udi
Leer eller haard og unyttig Jord, uden at opgrave eller giøde
Bænkerne, som skyller Gryfterne ad. Andre grave op
firkantede Huler, som er halfanden eller to Alen i hver Kant, og
ligesaa langt er der imellem hver Huule, eller Hummel-Seng,
hvilke Huler kaldis Kuler. Andre igien nedsette udi saadan
tillavet Seng mange Rødder tillige. [Experiment] Best er det,
at forsøge det alt, og siden at udvelge det som befindes
tienligst; Thi Jorden er meget ulig af Natur, saavel som Luften,
saa at 650 det som er got udi een Hummel-Gaard, vil ikke lykkis
udi en anden.
Eendeel forregive at der er tvende slags Humle, Hand og Hun,
den eene moenis fjorten Dage førend den anden, og er
stærkkere, hvilken skal være Hand af Slaget, og denne skal
plantis tiilig om Vaaren; Hin skal være Hun, og skal plantis om
Høsten. Vild Humle er at kiende af Rankerne, hvilke ere
smale, slete 651 og blege ikke laaden som den Tamme, den
voxer oftist blandt den Tamme, denne uden hinder, udi en god
Hummelgaard, ja naar
[67]
Hummel-gaarden ryktis vel, bliver den tam i længden,
hvorimod den Tame eller gode Humle udi ond og vaad Jord