På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
for lønnen blev betalt af fæsteafgifter fra nogle nærmere
bestemte gårde 7 . Senere da han var kommet så vidt at han
kunne lægge penge til side, investerede 8 han sine midler
forskellige steder i takt med indtjeningsmulighederne.
[Det næste er kopieret fra s. 430 f.]
På et ret sent tidspunkt begyndte Holberg at låne penge ud til
nogle besiddere af landejendomme. Det skete nogle år efter
Københavns brand i 1728 og de påfølgende genopbygninger
af de nedbrændte kvarterer (Holberg var knap 45 i slutningen
af 1728). I 1736 gav Holberg således et lån til Johan Severin
Bentzon der ejede Brorupgaard ved Havrebjerg tæt på
Slagelse. Låneaftalen blev muligvis indgået med Holberg's
søstersøn, Christian Tostrup som formidler, for Tostrup var fra
o. 1733 til 1735 ridefoged for Bentzon på Brorupgaard, og det
er mest sandsynligt at Holberg parallelt hermed har skaffet sig
yderligere indsigt i dét at drive landbrug på Sjælland 9 .
Nogle år efter gik Holberg endnu videre og overtog gården 10
(1740) hvad enten anledningen var at Bentzon ikke kunne
tilbagebetale sit lån - eller at begge parter så andre fordele i at
Holberg overtog gården; i det mindste kunne Bentzon
koncentrere sine kræfter på en anden ejendom som han og
hans kone havde i det jyske 11 .
Senere endnu købte Holberg Tersløsegaard ved Dianalund
ikke så langt fra Sorø (1745) - og bortforpagtede imens
Brorupgaard.
Næsten samtidig med at Holberg begyndte at udlåne penge til
Bentzon blev han valgt som forretningsfører - kvæstor - for
universitetet, hvilket skete i 1737 og efter at han i et års tid
havde været rektor. Bestillingen indebar at han skulle tage sig
af den økonomiske styring af universitetets landejendomme,