På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
6 - 1738 Egede limer drøm og virkelighed sammen
Efter at jeg nu ved Uforsigtighed havde fordærved alt mit
Arbeide, og taget det udag Glasset, vilde jeg ved Smelten udaf
den sorte Materie faae mit Guld igien, som jeg havde indsat,
men imod all Tanke befandt jeg, at det var forandred til en
blyagtig Materie, næsten ligesom Antimonium, og til sit forrige
Corpus ikke kunde reduceres. Her lader jeg en Forstandig
dømme, om fiint og puurt Guld, som det i Begyndelsen var,
uden en Philosophisk Operation og Process, til en blyagtig
Materie kand forandres, saaledes, at det ikke til sit forrige
Corpus kand reduceres? Saa vidt har jeg erfaret.
Endskiønt jeg nu havde giordt forgjæves Arbeide, som vel
saare fortrød mig, saa gav det mig dog nogen Fortrøstning, at
jeg havde seet de Tegn paa mit Arbeide, som lignede et
Philosophisk Verk i Begyndelsen, hvoraf jeg sluttede, at havde
været paa rette Vej, og forhaabede derfore, ved større Fliid og
Forsigtighed, en anden gang at skulle gaa lykkeligere af for
mig. Men jeg formaaede aldrig mere at komme saa vidt, eller
at see den Forandring i mit Verk, som jeg saae den første
gang, skiønt jeg tvende gange siden forsøgte derpaa, og
derudi brugte alle optænkelig Fliid og Forsigtighed; hvilket gav
mig en stor Forundring, og kunde ej anderledes optaget det,
end at det ikke var GUds Villie, at jeg skulle komme til slig
Videnskab.
Til Slutning paa denne Materie, vil jeg ydmygst have den
veldømmende Læsere anmoded, at han ej forarger sig over
dette mit frugtes-løse Arbeide, og ej regne mig iblant dem, som
af Begiærlighed til stor Rigdom og Herlighed har indvikled sig
udi slige daarlige Speculationer, og et saa vidt udseende
Arbeide, hvorudi ingen, eller dog ikkuns gandske faa har