På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
9 - Executioner og Regnskaber
Niende Capitel. Om Forvalterens Forretninger ved
Executioner og de aarlige Regnskaber.
Omendskiønt det egentlig ligger udenfor min Plan at fortælle,
hvad der er skeet i forrige Tider, maae jeg dog her berøre een
Punkt.
I sidste Aarhundrede 501 havde Forvalterne den Skik, at naar
Bønderne ikke betalte deres Skatter den bestemte Dag,
sendte Forvalteren i det mindste to Gange ugentlig En ud for
at indkræve Executions-Bøder, saa at efter nogen Tids Forløb
overstege disse allerede meget Afgiften selv; men denne
magre og alt for plumpe Udsuelsesart er for nærværende Tid
afskaffet, og man tager det nu paa en klogere Maade.
Thi Forvalteren driver itide paa Skatternes Betaling; de
stakkels Bønder klynke, undskylde sig, at det ikke er dem
mueligt at skaffe Pengene tilveje strax, bede ydmygelig om
Henstand, love een og anden Foræring, og til Erkiendtlighed
tilbyde strax et Faar, et Majlam, nogle Giæslinger eller sligt.
Forvalteren lader sig nu ikke blot formilde, men Bonden kan
maaskee og drive det saavidt hos ham, at han er saa god at
sætte ham paa Restanzlisten d. e. paa Listen af dem, der
aldrig betale.
Dette kunstgreb er finere og tilsyneladende lemfældigere, men
i Grunden mere indbringende, og har det Fortrin, at hver Gang
Skatteterminen kummer igien, maae ogsaa Overbærelsen
kiøbes med nye Offere.
Paa lignende Maade lader det sig forklare, hvorfor de ere saa
barmhiertige og samvittighedsfulde ved Bøders Inddrivelse,
saa villige til at skiule Medchristnes Fejltrin med Kierligheds