På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
degn haver været kand af historierne ikke læres. Vor itsige
Antiqvarius Arnas Magnæus synes at kunne give nogen
kundskab derom af et original brev udi samme Kong
Waldamars tider, under hvilket blant andre en Thord degn,
haver sat sit segl, saa det er rimeligt, at det har været den
samme Thor degn, hvilken bemelte artikle tilskrives. Derudaf
findes en Dansk version saavel paa det Kongelige som paa
Resens bibliotek, tillige med Danske Commentarier over de
samme. Efter Kong Valdamar fuldte Olaus 5. Kong Hagens af
Norge samt Margarethæ son. Han udgav paa Rigsdagen til
Slagelse 1376. en haandfæstning, som findes føyet til den
Siællandske ret med den titel: Kong Olufs haandfæstning:
hvorvel den som findes udi Hvitfelds historie er meere
fuldkommen. Paa latin kom den for lyset med den Jydske ret.
Aaret derefter blev der holden Rigsdag til Nyborg, hvor
Kongen tilligemed de fleste Rigets-mænd forskreve sig atter
igien at haandhæve Rigets love, hvilken forskrivelse findes
paa Dansk hos Hvitfeld og paa latin iblant de constitutioner,
som ere føyede til den Jydske ret.
1383. blev der giordt en forordning, hvorudi for at conservere
krigs disciplin udi Riget, blev forbudet, at ingen maatte drive
kiøbmandskab, uden han havde en viss sum penge, og det
under 8. ørtugs eller 14. marks straf. Aaret derefter 1384.
forordnede han hvorledes der skulde foreholdes med
handelen, og hvorhen undersaatterne skulde føre deres
vahrer. Udi Kong Oles tid lod udi det aar 1386. Erkebisp
Mogens til Lund udgaa nogle kirke-ordninger, hvis indhold
findes hos Hvitfeld.
Efter at Kong Ole var død, blev Riget forestaaet udaf Dronning
Margaretha, hvilken Hvitfeld vidner at have giort adskillige
Constitutioner om lehn. De faa kaldte rette boder, som hun gav