På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
saaledes, at Bordet paa dend eene Vandkandt bliver høy, og
dend udskaarne Hule et halvt Qvarteer lavere eller noget
meere, mend dend anden Vand- eller Bark-Kant, ikke høyere
end som dend halve Cirkel oven til er. Dend anden Ende settis
fast udi et stykke Bord eller Bret, som tiener til en Foed at staa
paa, hertil hører nu en stoer Trækniv, ikke for skarp giort.
Fornevnte Skittefoed [fejl for: Skiettefod] settes saadan, at
dend ommelte høye Kandt vendis til den, som skietter, paa det
hand der bagen
[59]
for udi dend udskaarne Hule kand beqvemmelig legge, og
flytte Høer-Duckene eller Lockene med dend venstre Haand,
imedens hand løselig hugger til med den højre Haand paa
Høeren, uden for Kanten af Træet for at afslaae Skaverne, og
maa disse Hug skee med en glidende Haand, saa at Huggene
glider ned efter Høer-Locken.
Høer-Kopperne eller Høerfrøet angaaende, da leggis de hen
at tørres paa et Loft, og efter Juul gnies med Hænderne eller
tærskis paa Loen, Frøet af dem driftis reent og bevares paa et
Loft. Frøet moenis vel 631 i to a tre Maaneder i Knopperne. Hvor
Frøet kand selges til Olie-Møller, kand all Bekostning paa
Høeren er anvendt, med de Penge for Frøet bekommis vorde
betalt. Til en fierdendeels Tønde Høerfrøe 632 at saae ud,
behøvis omtrent lige stoer som til en Tønde Byg.
Hvad Gevinst paa Høer-Sæd skal være.
Mig er i Norge af troværdige og gode Huusholdere udførlig og
med alle tilhørende bevislige Omstændigheder bleven berettet,
[60]
at dend Bekostning, som giøres paa Høeren, skal ey kunde