På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
En stor Del Papirer bleve beslaglagte, og Ramshart
[Kommissionens sekretær] fik travlt med at gjennemgaa dem
og gjøre Uddrag af dem. Kommissionen henvendte sig til
Anna Bergs Skriftefader, Mag. Morten Reenberg, og bad ham
om at bevæge hende til at bekjende. Reenberg vilde nødig til
det, men maatte dog følge Opfordringen eller Befalingen. I et
Anbefalings-Brev for hende til Direktørerne for de Fattiges
Væsen fortæller han Følgende: "Jeg kom paa Slottet i et
temmelig heed Gemak, hvor jeg saa ingen uden tvende
authoriserede, og blev mig strax i Kongens høye Navn
forelagt en Eed at underskrive; derpaa jeg, foruden at læse
den forelagte Eed, exciperede, at, var det juramentum
assertorium, den kunde jeg umulig underskrive; men var det
promissorium allene, den maatte jeg finde i mig efter Guds
Lov. Derpaa blev mig forelagt en anden Charteque af Indhold,
at gjøre mit Bedste med at faae benævnte stakkels Qvinde til
at bekiende sin Sandhed angaaende nogle succussioner,
hende og alle hendes medvidere vedkommende; men, som
jeg undskyldte mig, at jeg ey derudi kunde agere, som en
Bigte Fader [= Skriftefader], blev Byefogden, hvor hun sad
arresteret, mig tilføyet. Som derved ey blev sagt af hende
noget af det Commissionens Inqvisition vilde, at hun skulde
sige, blev hun henført i Slutteriet , hvor torturen blev hende
forestillet. Men jeg fik underhaanden Videnskab herom, og
strax maatte, som hendes Bigte Fader, interponere mig med
vovelige skriftlige expressioner, saa det blev hindret. Derpaa
fik jeg ordre faa Dage derefter, at betiene hende med
Sacramentet og fandt hende derved i en forunderlig Devotion
og resignation under Guds Villie".