På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Lidt senere i teksten skrev Holberg at al undersøgelse
stræber efter erkendelse og sandhed og at man ikke fortjener
betegnelsen at være troende hvis man aldrig undersøger
hvad man skal tro 114 .
Hér - og på de efterfølgende sider - fremførte Holberg nogle
centrale synspunkter om tro og videnskab i almindelighed -
og om sin egen metode som undersøger og forfatter i
særdeleshed. Men da disse synspunkter blev formuleret i
1743, dvs længe efter at Holberg skrev Jeppe, vil jeg -
foreløbig - lade dem ligge til senere overvejelse.
I 1722 tænkte Holberg selv sagt i dramatiske baner, for han
havde jo fået en opfordring eller en anledning til at udfolde sit
digteriske talent i komedier, men også i historiske baner. Det
stod ham klart at der i den danske historie var sket
fundamentale ændringer for det fremgår tydeligt af baronens
afsluttende ord, se foregående kapitel, s. 113 - men det var -
øjensynlig - først på dette tidspunkt at forskellen mellem 'det
vilde menneske' og 'det civiliserede menneske' blev
påtrængende for ham, og jeg formoder at én af de
væsentligste årsager, måske dén væsentligste årsag, til dette
var at Hans Egede akkurat på dette tidspunkt var nået til
Grønland og at hans grønlandske iagttagelser lidt efter lidt blev
skrevet ned og sendt til Bergen og København og efterhånden
også publiceret.
Da Holberg skrev på Jeppe hen over sommeren i 1722 har
han - givetvis - tænkt over de sjællandske bønders
ejendommelige 'nedrige' situation men hurtigt - nærmest
skråsikkert - afvist at disse bønder ligesom i fordum Dage