På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
tusind sager uden - til slutning - at have tabt en eneste, for
resten også uden at have modtaget bestikkelse saasandt
hjælpe mig Gud timelig og evig 158 .
Juel udarbejdede på eget initiativ et par forslag til Kongen om
skat og told og andre politisk-administrative ting 159 . Man fulgte
ganske vist ikke hans forslag, men til gengæld var han blevet
opdaget af Kongen og hans folk og blev udnævnt til amtmand i
Lister og Mandal, de to amter der lå længst mod syd i Norge 160 .
Eftersom Juel var så klog at det halve kunne være nok 161 , kom
han på kant med sine omgivelser og indviklede sig fx i en sag
om told for et engelsk skib der var anløbet ét af amterne i
1713.
Enige var de ikke, den norske købmand, den engelske skipper
- Henry White - og Juel. Juel holdt skib og skipper tilbage, men
blev stævnet og dømt til at 'slippe' skib, skipper og ladning.
Sagen sluttede blot ikke dér - hvad der fik den britiske
gesandt, Pulteney, til at 'gøre forestillinger' over for Kongen.
Juel vidste at han havde ret; han satte sig ud over dom og
kongeligt påbud - og slap først skipper og skib efter at der var
blevet betalt 300 rigsdaler kontant. Endnu flere år efter var den
indviklede sag ikke afgjort af Højesteret som Juel havde
indbragt den for.
Det var ikke den eneste eller sidste sag som Juel fik med
Kongen.
Den næste vedrørte prisen for hummere. Hver sommer anløb
der hollandske fartøjer for at laste levende hummere som var
blevet fanget af norske fiskere. Mængderne var ikke hvad de
havde været og dét fik Juel til i 1716 at fastlægge nye og
højere priser som hverken hollænderne eller deres norske
kommissionærer var tilfredse med. Der fastlagdes én pris for