På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Hullets Dybhed at være nok, hvorpaa Træets Roed nedsettes
een Foed dybt, og oven paa Roden legges atter god Muld, saa
tyk som føer er sagt, deroven paa igien Møg som tilforn, og til
Slutning der oven paa Møg igien, saa tyk, at Mulden kand gaa
een eller to Foed høy oven paa Jorden, og det saaledis, at
Regn-Vand kand løbe ind til Stammen og øge Roeden.
Nogle meener, at Møg-Laggene ey maa leggis indtil Stammen
nærmere end paa to Foed i det meste, paa det at Møget ey
skal brænde Røeden. Men jeg har forsøgt [Experiment] at
Sommer-Møg, som vel forraadnet er, skader ikke Vædskefulde
Træers Rødder; Dog kand derfor vel blive ved de gamlis
Meening, som formodentlig er grundet paa Erfarenhed, heldst i
den Hauge, hvor Grunden er sandig og Soelen skinner stærk.
Træet som saaledis nedsættis, vil et lidet løftis op og sagte
[88]
rystes ['rystes' er hvad der står som 'forløber' 695 på forrige side;
denne side indledes derimod med: ryttis 696 ], paa det at Mulden
kand desto bedre falde omkring Rødderne, siden trædes
Jorden brav fast, for at styrke Træet, at det kand staa fast imod
Vinden, endog kand, om nødig er, sættis en stærk Pæl hos
Planten, og med een Vidie eller Bast til Planten bindis. Uden
om denne Muld-benk, som er lagt omkring Træets Stam, over
Reeden [? = over roden], som før er handlet om, giøres en
liden Gryft, udi en Rundeel (hvor tør og sandig Jord er) paa det
at den kand samle Regn-Vand og Rødderne deraf blive
vandet. Plantningen eller Planternis Forflyttelse, maa forrettes
om Vaaren, saasnart Kulden er af Jorden, med alle slags
Træer, som her i Rigerne særdelis i Norge til nogen Nytte kand
voxe.