På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
selvstændigt over for herremanden og hans foged, måske som
en anden Holberg-Jeppe, 'Erasmus Montanus'' far? Juel var
givetvis stærkt præget af de norske forhold som i mange
henseender adskilte sig fra de sjællandske.
Hos Juel kan der være tale om at en proprietær 504 fæstede jord
bort til fælles fordel. Han beskrev hvordan man kunne fremme
at en fæster påtog sig at rydde jord og begyndte en dyrkning af
den. For at dette skulle blive muligt skulle man ikke pålægge
fæsteren for meget hoveri, enten som kørsel eller som
arbejde, og desuden skulle man aftale vilkår der kunne opmuntre
fæsteren både på kort og på langt sigt, se s. 780 ff.
Der er et par steder hvor Juel nævner fæsterens kone og børn.
En kvinde kunne meget hvis hendes mand faldt bort - eller
hvis hans motivation forsvandt? - hun kunne have dén attrå,
indsigt og vilje der var nødvendig, se sidst i kapitel 13 (som
begynder s. 777), men se også s. 782:
Mand 505 haver observeret, at naar Qvinden maa være
berettiget at opholde eller besidde Rydnings Boelet efter
Mandens Død, da gaar Rydningen vel for sig, thi hendes
Attraa, Raad og Villie formaar meget hos hendes Mand og
Børn.
Der er flere steder hvor Juel nævner børnene, måske bygger
det på konkrete oplevelser?, måske ikke med hans egne, men
med slægtninges eller bekendtes børn? 506 Hvad han skrev
tyder på at han - også i denne henseende - har haft sans for
motivationens store betydning, se s. 715, s. 719, s. 754 [ordet
Lyst nævnes], s. 759 [Man kan give sine Børn eller sit Tyende