På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
bonde-tiener derimod kan man opsige tieneste til visse aarets
terminer, ligesom paa hvor lang tid de ere antagne, saaledes
ere der aars tienere, uge tienere og dag tienere.
Nu kommer jeg til vornede, et særdeles slags bønder udi
Dannemark, og derfore fortiene at tales meer vitløftigen om.
De samme kaldes vornede, maa skee af det latinske ord
Verna, som betyder en fødd træl, hvorvel de egentlig ikke kand
kaldes vernæ men addictitii glæbæ, efterdi de ikke kunde
skilles fra den jord, som de ere fødde paa, saa at, naar nogen
kiøber jorden, kiøber han tillige med de bønder, som boe
derpaa, og haver jord-drotten magt at reclamere dem, som
begive sig derfra, hvilket kand sees af lovens 3die bog 14. cap.
art. 1 470 . Dog ere de derfore ikke slaver, men udi saadan
tilstand, som Adictitii glæbæ hos de Romere, hvis vilkaar af
Keyser Theodosio og Valentiniano beskrives saaledes: Licet
conditione videantur ingenui, Servi tamen terræ ipsius, in qua
nati sunt, existimantur. Det er, omendskiønt de synes at
være frie af stand, saa dog ere de trælle af den jord, som
de ere fødde paa; Den forrskiæl, som var imellem de gamle
Romerske vornede og disse, hvorom jeg her taler, bestod
sornemmelig derudi, at her udi landet en herre kunde frigive
sine vornede, som kand sees af samme lovens bog Art. 9 471 .
Da derimod efter den Romerske rett ingen kunde skille sin
vorned fra den jord, som han var fødd paa, i saa maade, at,
derfom han soldte endeel af jorden og alle vornede tillige, da
maatte den deel af de vornede komme tilbage til resten, som
var u-solt af samme jord, kiøberen maatte tabe de penge, han
havde givet formeget, men selgeren og hans arvinger lidde
ingen skade, eftersom de havde ret alle tider at reclamere
deres vornede. Derforuden ere de Danske vornedes tilstand
bedre derudi, at alle studentere, og de som lægge sig efter
boglige konster, ere frie, omendskiønt de ere fødde af vornede