På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
produktionsfaktorer - producerede til husbonden mhp salg, og
at anvendelsen derfor - i princippet - kunne finde sted uden at
der var tale om røveri ved højlys dag. I praksis udspandt
tingene sig ikke akkurat sådan som det kunne hævdes
teoretisk idealt og i sikkerhed i et fredeligt arbejdsværelse.
Forskellen mellem teori og virkelighed blev til at få øje på, ikke
kun hos den fattige kniplepige i den anden gade 314 .
I 1722 og i 1729 var formålet med 'det hele' ikke at akkumulere
kapital, i det mindste ikke kun dét. Godsejerne stræbte givetvis
efter at opnå en indtjening, sikkert også en indtjening på langt
sigt, men deres primære formål med at drive deres herregårde
var øjensynligt at de selv kunne leve standsmæssigt, at de
kunne sætte deres sønner og døtre og børnebørn i vej - og at
de kunne give deres konstruktive bidrag til at samfundet blev
opretholdt som samfund. Hvis deres herregårde kunne løbe
rundt - men helst noget mere end dét, ville meget - efter dén
opfattelse - være nået 315 . Og havde det ikke forholdt sig
omtrent sådan ville det have været nemmere - længere oppe i
1700-tallet - at overbevise de traditionelt tænkende godsejere
om at det ville være fordelagtigt for alle parter, ikke mindst for
dem, at konvertere det ikke-omfangsbestemte hoveri til en
pengeafgift og at overgå til arvefæste - eller ligefrem at
afhænde fæstegårdene til bønderne og bidrage aktivt og
positivt til en opløsning af landsbyfællesskaberne og til en
omkalfatring af landsbysamfundet.
Tilsvarende var 'situationen' hvis man så på forholdene fra
fæstebøndernes og fra tjenestefolkenes side i 1722 og 1729.
For at komme ud over det 'fladt cirkulære' perspektiv der var
en del af Jeppe - men også af Danmarks og Norges
Beskrivelse måtte der 'noget' mere udvikling til, noget af dén
dynamik der ikke lå synligt i tiden og som Holberg derfor heller