På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
hvis han har Ridefogden til Ven, kan Proprietæren ikke rykke
et Haar af hans Hoved, og i Plutus 109 siger en Bonde, at der
paa hvert Gods er tvende Herskaber, nemlig Husbonden og
Ridefogden, Bonden staar under Husbonden og Husbonden
igjen under Fogden, uden hvis Tilladelse han intet formaar.
Ingen kan være i Tvivl om, at Holberg her har tegnet efter det
virkelige Liv; men det er tillige klart, at netop
Soldaterudskrivningen maatte gjøre det muligt for
Ridefogderne at vise deres Indflydelse. Hvis Forholdet var,
som det er paastaaet, at Herremanden havde Ret til efter
eget Tykke at stille til Soldat, hvem han vilde, hvilken
Lejlighed havde der da ikke været for Ridefogden til at tage
imod Stikpenge for at gjøre Herremanden [Side 543] vis paa,
at den og den Bonde umulig kunde bruges til Soldat! Naar
derimod Udskrivningen laa i Sessionsmedlemmernes
Hænder, blev det vigtigt at bestikke Ridefogden, for at han
skulde prøve paa at faa Sessionen fra at tage en til Soldat. At
Forholdet har været det sidste, kan man se af den Scene af
Melampe, som der nylig er henvist til. Her tale to Bønder om,
hvad de skulle gjøre for at slippe for at blive Soldater, thi det
er, mene de, aabenbart,at Landet har faaet Ufred. Da »anden
Bonde« foreslaar at skjule sig, siger »første Bonde«: »De
finder os nok allevegne. Du kjender nok Ridefogden, vi
skyvier os aldrig for ham; thi han støver Bønder bedre end en
Hund støver Haren.« Men hertil svarer første Bonde: ???
[mangler der noget?] I Hvad kan tydeligere vise, at
Sessionens Medlemmer havde Udskrivningen i deres Haand?
Thi det er naturligvis dem, her nævnes som Mønstringen 110 .
Det var ved at lyve for dem, at Ridefogden skulde hjælpe
Bonden.