På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
venteligt, at mange af yderste Ævne arbeyde paa at faae
deres afsagde Commissions-Domme af deres Collegis udi de
høyere Rette bekræftede, og er troeligt, at adskillige Vota
derved kand hverves; thi det heder her: Manus manum lavat [=
den ene hånd vasker ...], eller, Vi tiener Eder udi lige
Tilfælde igien. Jeg siger ikke, at saadant skeer, men alleene,
at mange holde for, at Anledning dertil kand gives, og at
Factioner udi de høyere Rette derved kand stiftes.
Hvis Commissarierne ere ikke Lemmer af høyere Rette, men
alleene saadanne, der lade sig hverve, for at vinde en Haand-
Skilling, da kand man slutte, at der ofte maa dømmes efter
Personernes Anseelse; thi det heder da hos Parterne:
Dømmer du mig imod, saa dømmer du baade mod
Venskab og din egen Interesse.
Der findes vel de, som ikke lade sig trekke af disse tvende
Magneter, og som stedse imodstaa saa store Fristelser; men
Exemplerne ere rare [= sjældne], saavel her som i andre
Lande, hvor den Juridiske Heroismus meer og meer slappes.
De som see dybere ind her udi, paastaae, at heraf flyder end
een Uheld, som er større end alle ovenanførte.
De foregive, at Advocaternes Gryder fornemmeligen derved
kaage, og at den store Influence, de have udi Juridiske
Collegier, grunder sig fomemmeligen derpaa. De meene, at,
saasom det er paa deres Recommendationer fornemmeligen
at Commissarier antages, og efterdi det staaer udi deres Magt
at skaffe Dommere Næring, saa kand de derved forbinde sig
et Antall Assessores af de høyere Rette, og altiid have nogle
Vota udi deres Lommer. Om saadant virkeligen skeer, kand ieg
ikke sige, langt mindre bevise: Jeg drister mig alleene at sige,
at det venteligen kand skee.