På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
gammel at han selv oplevede at 'stemningen' var begyndt at
gå i en anden retning.
Holberg var på flere punkter forud for sin tid. Dels mht synet på
kvindernes rolle, dels mht hvordan man burde gribe
universitetsundervisning an. Han har skrevet at man måske i
højere grad skulle lade studenterne spørge og 'afhøre' deres
lærere, i stedet for som det var meget brugt, også af Holberg,
at lærerne dels forelæste lektien for studenterne (og det skal
forstås helt bogstaveligt) og bagefter hørte dem i dét de havde
forelæst.
Holberg kunne måske nok have justeret sin egen undervisning
i dén retning, men gjorde det - så vidt vides - ikke. Han var,
menes det, en temmelig tør lærer. Men da han fik mulighed for
at gøre sin indflydelse gældende i genopbygningen af Sorø
Akademi gjorde han det, både mht valget af fag og mht valget
af lærere hvor han havde tilstrækkelig indsigt (se noget herom
i Holberg's breve).
Holberg forlod - fra tid til anden - den gængse måde at tænke
og arbejde på, og tænkte nyt, men måske ikke radikalt nyt; han
tænkte ofte 'færdigt' inden for det herskende paradigme, trak
konsekvenserne op eller vendte tingene på hovedet sådan
som han antydede det med med den fiktive Jeppe, udfoldede
det med den ligeledes fiktive Niels Klim og diskuterede det i
sine ikke-fiktive værker som 'Naturretten', 'Heltene og
Heltinderne' 46 og 'Epistlerne'?
Ser vi væk fra at Holberg ikke altid var nem at handskes med
på det mere 'private' plan, og holder vi os til hvad han har
skrevet når han har tænkt sig grundigt om, kan man konstatere
at hans fokus er på enkelte menneske. Det enkelte menneske
bør, mener han, komme i overensstemmelse med sig selv og