På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Fure og Gran, ere noget vanskelige at plante, hvorfore de
maa plantis, i medens de ere smaa fire eller fem Foed høy,
med sine fulde og nøttige 697 Rødder, heel Grundt, særdeelis
Grane-Træet, og i alt saaledis medhandlis som mest oven for
om Eg, Bøg og Ask blev sagt, undtagen at de ey i Plantningen
beskiæres, ey heller siden udi nogle faa Aar, førend de
begynder at voxe vel, og naar de derefter behøvis at
beskiæris, maa de afskaarne Greenes Plads, med Svine eller
Koe-Møg (som er en kold Møg) vel overstryges. Naar mand
tager dem (eller andre Træer op) gives agt paa hvad Side
vender til Norden, og sættes Mærke paa den, paa det at
Træerne kand i Forplantningen ligeledes vendes, og komme til
at staa.
Pære-Træ, behøver god feed og møer
[89]
Jord, plantes naar det er fire eller fem Foed høy, udi en Hule,
som ere fire Foed dyb og sex Foed viid; Dog Roeden ey over
to Foed dyb. Læs videre foran om store Træer.
Æble-Træ, behøver en god men grovsandet Jord, det skyder
sine Rødder oven paa Jorden, og derfore maa ey giøres
dybere Hul for Plantend end to Fod, og sex Foed viid, og
Roeden ey at nedsettes dybere end een Foed.
Kirsebær-Træ, behøver saadan Plads og Jord, som forhen i
dette Capittels første og anden Post om Pladsen og Jorden
berettet er, dog maa Jorden ikke med Møg giødes.
Valdnødde-Træ, behøver ligesaadan Grund, Jord og Rykt,
som om Pære-Træ tilforn er sagt, og voxer hastig til en stor
Høyde, og inden 8. Aar bær Frugt; Men det tjener dog ikke at
plantes i nogen Frugt-Hauge, er ikke heller nødig, saasom det
kand taale skarpe og stærke Vinde.