På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Der er tilsvarende et sted hos Hans Gram; han skrev en
måneds tid efter drabet - men nærmest indirekte - at
landsdommer 'Bekker' var slået ihjel af sine bønder 339 .
Hos Holberg står der intet. Dette er dog ikke et bevis på at
Holberg ikke kendte til drabet, at han ikke drøftede det med
nogen - eller at han ikke havde en mening om det. Måske -
eller sandsynligvis - er det lige modsat hele vejen rundt, men
bevises kan det ikke, kun - måske - sandsynliggøres.
I det mindste et par gange har Holberg oplevet eller bemærket
noget som han først har brugt - i et skriveri - langt senere, fx i
én af sine epistler.
Hvad Holberg måtte have skrevet i mere personlige breve eller
hvad han måtte have sagt i en samtale er uhyre sjældent
bevaret, de kan fx være brændt. I det mindste findes der -
sammenlignet med hvad der er efterladt efter Hans Gram -
usædvanligt få breve fra Holberg's hånd; ligeledes er der
efterladt meget få breve til eller om ham; og der findes næsten
ingen autentiske beretninger om hvad Holberg har sagt eller
gjort ved forskellige lejligheder.
Holberg har mødt Marie Grubbe omkring 1711 da han - som
så mange andre - flygtede fra København pga pesten, men det
er først i epistel 89 - der blev udgivet i 1748 - at han omtalte
deres møde; til gengæld er netop dén omtale blevet læst
grundigt af senere forfattere som fx H.C. Andersen og J.P.
Jacobsen 340 .
Et andet eksempel kunne være den måde Holberg skrev om
den tidligere nævnte Povel Juel, for det skete - uden navns
nævnelse - først i en epistel, se s. 261 ff.
Det er naturligvis ikke til at vide, men i betragtning af at drabet
på Knud Ahasverus Becher var temmelig enestående er det