På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Efter at være gået ud som et lys blev den opløftede, i dobbelt
forstand imaginære, Herr Baron returneret til sin forrige
tilstand.
Ikke så længe efter blev ¤Jeppe¤ hentet af bevæbnede mænd,
sat for en dommer og 'henrettet'; han blev forrykket fra et sted
på den brune cirkel til et sted på den grå og - efter
'henrettelsen' - endnu engang returneret til sin forrige tilstand.
Sidst - i krostuen, under Baronens 'dialektiske' epilog - stod
han på randen af sit forrige liv ... og gloede tomt ud i luften
som figurant af en slags ... forhånet, men på et 'højere'
niveau? Måske har Holberg gjort ham til en agnus dei?
I bedste fald var Frederik 4's, Hans Egede's, Paul Egede's
'spil' med Pôk velmént - se nærmere s. 297. Måske havde
Holberg's komedie også været velmént, men næppe den
imaginære baron's adfærd for dén var nærmest a-moralsk -
derimod muligvis hvis man 'slog' eftertanken til.
Dagen efter spillede teatertruppen komedien endnu engang for
et nyt publikum, og den imaginære bonde kunne - så at sige -
fortsætte sit Ahasverus-agtige liv lige til i dag.