På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
5 - 1727 Hans Egede's vise sten
Hans Egede havde i mange år haft en anden, nærmest dunkel
side i sit sind. Han havde været meget optaget af alkymi, hans
interesse var langt mere end en fascination, der var nærmere
tale om en besættelse der i perioder greb ham og fik ham til at
fordybe sig i omfattende studier og i kostbare eksperimenter. 210
211
Han havde medtaget eller fremskaffet forskelligt udstyr og
'kemi' til det grønlandske, og nu - hvor det gik så dårligt - ville
han genoptage sit 'forskningsarbejde' og producere guld, til
fordel for Grønlandsprojektet.
Hans Egede stod ikke alene med sin fascination eller
besættelse. Der var adskillige andre - også højt på strå - der
kastede sig ud i spekulativ eller mystisk kemi. Enkedronning
Sophie Amalie [Frederik 3's dronning] satte forskelligt i
gang på Charlottenborg, C.D. Reventlow investerede i Johan
Conrad Dippel's forskning - men hemmeligt [Dippel 1673-
1734, en tid fængslet på Bornholm, se nærmere i DBL]. Og
Kongen udnævnte i 1708 en alkymistisk fantast - Grev
Grimaldi - til at være Ober-Berg-Hauptmann i Kongsberg i
Buskerud-området [dvs en del år før Frederik 4' sendte
Povel Juel afsted for at forske i malmbrydning i Tyskland;
sidst i En god Bonde er der afsnit om bjerge og malm]. I
1723 havde Kongen besøg af en anden italiener - Cavaliere di
Maldini - der demonstrerede kemiske kunststykker.
Hvad der ikke lykkedes for alle de andre alkymister, lykkedes
heller ikke for Hans Egede. Derimod skete der en ulykke der
kostede en ung inuit-kvinde livet. Egede havde et par måneder
- o. 50 dage - haft en 'blanding' under kog i 'glas' der stank
forfærdeligt da han sluttelig åbnede; han havde observeret at