På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Kragelund har i sine kommentarer vist at levnedsbrevene må
opfattes som digterværker og at de - ligesom anden latinsk
digtning fra dén tid - er fyldt med direkte og indirekte citater fra
antikke forbilleder.
Selvfølgelig kan man hente informationer om Holberg selv i
levnedsbrevene, men man må gøre det med stor varsomhed,
og man skal både lægge til og trække fra. Selv om Holberg er
én af Danmarkshistoriens mest produktive forfattere, er det
meget lidt vi får at vide om ham selv på det mere private plan;
han er på en måde mest tavs når han er mest talende.
Når sagen står sådan er vi - i ret høj grad - henvist til at
'bestemme' Holberg ud fra hvad han skriver om andre ting,
hvad han skriver mellem linjerne og hvad han ikke skriver om.
Dermed opstår der også betydelig risiko for at fejlslutte fra det
ene til det andet, som når man fastslår - som en sikker og viss
ting - at dén og dén figur må have været Holberg's talerør. Ét
af disse skal have været Baronen i Jeppe, ikke baronen hele
vejen igennem, men til sidst under Epilogen. Et andet talerør
skal have været 'Erasmus Montanus'' fiffige bror, Jakob evt i
kombination med løjtnanten i samme komedie. Der er nok et
par holdepunkter for at identificere et par talerør - af mere eller
mindre sporadisk karakter - men måske er det alligevel bedst
ikke at lægge sig alt for fast på dén idé? Især fordi den ikke
rigtig kan bruges til noget - hvad den vel kun kunne hvis den
kunne hjælpe til at blive klogere på Holberg, på tolkningen af
hans skrifter eller handlinger osv. Men 'retningen' er jo modsat;
vi kan identificere et par talerør fordi de siger dét som vi har
analyseret os frem til hvad Holberg måtte mene.
I stedet vil jeg foreslå en anden tolkning (som jeg har hørt Erik
A. Nielsen anslå på et møde i Holbergsamfundet for 2-3 år
siden) at Holberg brugte sine komedier som et slags