På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
bekendte, venner og familie.
Det eneste vi véd er dét som Holberg lader ske på scenen - og
dét som han i øvrigt skriver om emnet (tag fx den berømte
epistel 89 om Marie Grubbe).
Der er - at dømme efter hvad der er overleveret - ikke mange
'steder' hvor Holberg strejfer det lyriske - hverken i de unge år
eller senere. Karakteristisk nok er det i helt andre
sammenhænge end når Holberg kommer ind på forholdet
mellem kønnene at 'det romantiske' kommer op i ham, tag fx
denne passage fra Epistel nr. 29 [hele epistlen, se s. 948 ff]:
Du seer heraf, hvi jeg haver meere Behag i at omgaaes med
Bønder end med Kiøbstæd-Folk, og hvi jeg er sociable paa
Landet og misanthrope i Staden. Derforuden ere adskillige
andre Ting paa Landet, som kand fornøye Sindet. Jeg finder
Behag udi at see Jordens Grøde fremspire, og at indhøstes,
at see Kiør og Faar gaae ligesom i Procession til deres
Sammelpladse Morgen og Aften. Luften og Roelighed
foraarsager ogsaa, at min Helbred der er lidt bedre end udi
Staden.
Der er et par steder hvor Holberg taler om at blive gift, eller
rettere om ikke at blive det. Om hans historie hér har 'noget' på
sig eller ej - altså om han i virkelighedens verden skulle have
fået en venlig 'forespørgsel' - véd vi ikke.
Og så er der igen et par ting på og især mellem linjerne i de
latinske levnedsbreve, fx når han fortæller om at han engang
fik en 'opfordring' af en logiværtinde længere mod syd, og når