På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
4 - Den særlige grønlandske kontekst
I en grønlandsk kontekst ville en invertering af N oftest betyde
at man ville bukke under, især på Holberg's, Hans Egede's og
Pôk's tid - men det kunne meget vel være dét der var
hensigten:
Qivittoq? De der opfattede sig selv som overflødige, som følte
at de måtte ofre sig for fællesskabet - og som enten styrtede
sig ud fra en klippe eller som blev fjeldvandrere.
Traditionen er udryddet i dag, vel sagtens under indflydelse af
den protestantiske og den ikke-religiøse missionsvirksomhed.
Den religiøse missionsvirksomhed er langt hen 'lykkedes', men
kun under respekt for den traditionelle kultur og
omverdensforståelse. Det er fx aldrig lykkedes de kristne
missionærer at få grønlænderne til at forstå hvad der lå i
begreber eller størrelser som Helligånd og 3-enighed [jf
Hindsberger 1997], og det varede længe - længst på
Østgrønland - før det lykkedes at få grønlænderne til at ophøre
med at følge traditionens 'krav' om at fortsætte en slægtsfejde
ved - om nødvendigt - at foretage et blodhævnsdrab.
Der er triste eller tragikomiske nutidige eksempler på at
Grønlandske mænd har drukket sig så fulde at de var faldet i
søvn 'udenfor' og måtte have amputeret de forfrosne fingre
hvorved de ikke længere kunne ernære sig selv på traditionel
vis, jf. Anne Regitze Wivel's film Menneskenes land.
På Balkan fandtes en nu næsten forsvundet tradition om
albanske jomfruer. Det var kvinder der - ved at skifte ham,
ved at leve som og klæde sig som mænd - undslog sig for at
blive gift og dermed kunne undgå ét sæt af sociale og