På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
mens andre havde glædet sig hemmeligt. Men Hans Gram forsvarede
sig med med en sådan åndsnærværelse og klogskab
at han slap fri. Og at han ikke havde haft nogen delagtighed
med den anklagede, bortset fra deres videnskabelige
fællesinteresser, beviste han klart og vidnefast. "selv ved
Kongens Taffel var det Genstand for Samtale, hvor rigtigt og
fortræffeligt han havde optraadt i dette Kapitel".
11 - 1725 Dommen over Rostgaard
Christian Bruun skrev i sin bog om Rostgaard [s. 350]:
Tirsdagen den 23. Januar [1725] blev Rostgaard ført op til
Slottet for at forhøres, ikke af Kommissionen, men af
Premierministeren, i det kongelige Geheime-Konseil. Tilstede
vare Hs. Exe. Geheimeraad Chr. v. Lente, Hs. Exe.
Geheimeraad J. G. v. Holstein, Konferensraad, Biskop
Deichmann, Etatsraad Møinichen 254 , samt alle Betjentene [=
medarbejderne] i det danske og tydske Kancelli. Den hele
Forhandling var ordenlig sat i Scene 255 , Delinqventen skulde
ret haanes ved at saavel Geheimeraaderne i Konseillet, som
alle de over- og underordnede Kancelli-Embedsmænd bleve
Vidner til Kancelli-Præsidentens ydmygende Domfældelse.
Nogen Ed blev ikke afkrævet Rostgaard. Storkansleren, Grev
Holstein, oplæste en Extrakt af Kommissions-Protokollen
angaaende endel Personers Udsagn om Skjænk og Gaver,
som Etatsraad Rostgaard sigtedes for at have taget imod,
medens han havde været Oversekretær i det danske
Kancelli. Rostgaard tilstod sin Forseelse og bad om Naade.
Når man i nutiden har læst Franz Kafka's Processen og Ismail