På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
beregnis til en sexten Deel af Høerens Værdi, og at dend Ager,
der kand ej tage imod meere end en Tønde Byg-Sæd eller en
fierdendeels Tønde Høer-Sæd, kand indbringe udi Høer og
Høerfrø ordinaire over 60 Rixdlr. naar Ageren med Flid bliver
dyrket, og frisk Udenlandsk Frøe bruges til Sæd; Endog om
Ageren ej bliver giød, dog at dend er optagen af gammel eller
lenge hviled Jord; Men jeg tenker, at bemelte ei i
Almindelighed treffer til, særdeles naar Ageren icke skulde faa
nogen Giødning.
12 - 8. Capitel. Om Hamp at saae og berede.
633 Hamp vil have en meget feed, dybmoer, reen, høy opfyldt,
ly og Soelbar Ager, som ligger nær ved Gaarden, og maa vel
bevares for Sviin. Dend er to slags i Ageren, dend ene voxer
hastig, bær intet Frøe, bliver tiilig moen, og da strax bør
drages op af Ageren, Dend anden moenes seenere og bær
Frugt eller
[61]
Frøe, og bør staa indtil Knopperne begynder at aabne sig.
De gamle have skrevet, at Hamp (som har en varm og tør
Natur) skal saaes, naar Soelen er indgangen i Vederens og
Tyrens Tegn, og naar Maanen er i Neden og løber igiennem
Løvens Tegn efter Philippi Jacobi Dag i de Nordlige kolde
Lande, udi en god og sterk giødet Ager, i hvilken neste Aar
kand saaes Høer 634 uden videre Giødning. Jeg haver icke
befundet andet, end at Hamp voxer ypperligt udi dend Ager,
som er sterk giødet med Jordagtig Møg, særdeeleles
fejlskrivning for: særdeles 635 ] med Sommer-Møg, som er tagen
af en Fæ-Fold, i hvilken har vaaren indlagt Moese- eller Myre-
Tørv. Men en gammel Bonde haver berettet mig, at Hamp