På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Huuse en liden Distance fra hin anden paa en Vey, hvor
maadelig Fart er, saa lidet Haab kand man giøre sig at see
mange florisante Stapelstæder udi et Land hvor ingen
synderlig export er. Derforuden troer jeg neppe at hand skal
kunde viise mig nogen Handelstad udi Dannemark, der har en
beqvem Havn for Spaniefarer, undtagen Kiøbenhavn. Ligesaa
ubilligt som det derfore var, at ville anstifte en eeneste
Stapelstad udi Norge eller Sverrige, saa underligt er det at ville
giøre Facit paa mange Stapelstæder udi Dannemark, thi,
hvorvel Sverrige og Norge ere mavere end Dannemark, saa
have de derimod Exporter og utallige beqvemme Havne
hvorpaa her i Riget er Mangel.
SYLVESTER. Jeg giver mig paa Naade og Unaade, tacker
Monsr. at hand har førdt mig af Vildfarelse, og jeg skal udstrøe
hands Lærdom allevegne, hvor jeg kommer i Landet.
MONTANUS. Hand giør vel der udi min Herre; thi mange Got-
Folk ere virkelig i Vildfarelse og behøver Oplysning, og ingen
meere end de som mest krympte sig, nemlig Kiøbmænd udi
Stæderne, hvilke herved kand være forvissede om tvende Ting
udi Fremtiden (1) at dem Ævne gives at debitere deres Vare,
hvert Sted til sit District (2) at ikke een eller toe bemidlede
Mænd udi en heel Stad skal som tilforn anmasse sig Handelen
alleene; thi naar den eene ikke kand give bedre Kiøb end den
anden, søger den Kiøbende den nærmeste Boed, enten den
tilhører den riige eller den fattige Kiøbmand; ikke at tale om Ueenighed,
Misundelse og Mistanke som derved i Kiøbmands
Standen udrødes; Thi de smaa Kiøbmænd indbilte sig tilforn,
at de bleve under minerede af de store og at de sidste,
saasom de havde de Ting udi Hænderne, der driver Hiulet,
altid vare lykkeligere udi deres Negotiationer med Toldere og
Visiterere, af hvilke de altid kunde stipulere sig tvende smaa