På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
hvis ikke bør Mulden ligge opkastet et Aars Tid, saa bliver
dend af Soelen, Luften
[65]
og Regn og Dug forfrisket og feedet, om det ikke er Sand,
Aur 645 , eller anden slem Muld, men er dend ufrugtbar, da maa
mand forskaffe sig anden god Muld, som oven om
Jordmonden er sagt.
Siden skiæris hver Humle Rod af frisk og tæt oven for et hvert
Leed, saa Roeden, som skal plantis, bliver omtrent et Spand
lang, og om nogen raaden Bark er paa den, maa den aftages
indtil den ferske Underbark, legges saa ned i bemelte Gryft,
een efter anden, halvanden alen bred, imellem hvert stykke
Roed, efter at Gryften med Muld er fylt, og tagis derved i agt,
at hver Roedstykke leggis saaledis, paa skiøns 646 , at dend
tykke Ende vender ned, men den smale op ad, paa Gryftens
brede. Plantingen skeer baade Vaar og Høst, naar Vejret er
klart og mildt, tre Dage før, eller efter Ny Maane, sær i Mikkelsmis
647 Nye om Høsten, sidst udi September Maaned eller der
omtrent; Men om Vaaren betids, saa tillig 648 Humlen begynder
at spiere op, hvilke nedlagde Planter bedækkes vel med Jord,
helst om Høsten. Det første Humle-Rødderne om Vaaren
skyde Spirer, kand de omkring Hoved-Roden yderst
udspirende Rødder eller Riis, varlig afskiæris, og derefter strax
plantis, paa saadan Maade, som før er røt 649 ; Mand kand og
bøye fornævnte Spirer, naar de ere en alen lang opvoxen,
Cirkkelviis omkring Hoved-Roden eller Stampen, ned i Jorden,
og naar de derhos bliver vel dekket med god Muld, voxer af
dem mange Rankker, paa to à tre Aars Tid. Bemelte Planter,
maa holdis reen for Ukrud, dog maa mand icke hakke
[66]