På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
librettoer i italiensk stil; dén form for teater var alt for
'kunstfærdig' for ham 62 .
Han ville heller ikke skrive tragedier; vel nok fordi han fandt
dem hélt ved siden af i forhold til de omstændigheder han
levede under - så dét han skrev 'på dét sted' blev en temmelig
komisk tragedie om skødehunden Melampe der gav anledning
til en stor krig.
Holberg ville have succes, fortalte flere gange om hvor stor en
succes hans komedier havde været - og om hvordan han
havde omstøbt almuen i en ny form osv. Men han forstod alt
for godt (må man tro) at han var ved at blive overhalet.
Når vi går til Holberg, 325 år efter hans fødsel, så sker der ikke
noget 'slemt' eller anti-kulturelt ved at vi overvejer hvad der
kan bære og hvad ikke kan under de aktuelle
omstændigheder.
For nogle år siden talte man i teaterdebatten meget om Bertolt
Bertolt og hans særlige opfindelse: Verfremdungseffekten 63 .
På dén tid læste man også den unge Marx, ham der skrev om
det fremmedgjorte menneske, det menneske der på grund af
den økonomiske og samfundsmæssige udvikling var kommet
på en katastrofal stor afstand af sig selv. Knap havde man sagt
Verfremdung, før die Deutsche Demokratische Republik kom
til at illustrere at ét er ord, noget ganske andet virkeligheden.
Verfremdung og Verfremdungseffekt har meget med Jeppe at
gøre, for kernen i begreberne er at man vender tingene på
hovedet for bedre at forstå dem i virkeligheden. Man kan tage
maske på, man kan forflytte handlingen til lande på indersiden
af jordkloden - eller man kan fortælle om virkelige steder hvor
forholdene er meget forskellige fra de aktuelt
forhåndenværende.