På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
og
Kunde Forstand og Retviished
Frelse fra Graven
Som
De Kand forævige IhuKommelsen
Hafde Hans Liv bestandig holt ud med
Hans Rygte.
Indsættes senere foto af tavlen: BA, 2007
Knud Ahasverus Becher må have været en både kærlig og god
mand, skulle man tro teksten på epitafiet: Ak, det menneske som
denne sten fortæller om er død så ganske ufortjent. Hvis det
havde været Knud Becher's kærlighed til sin kone, eller hvis det
havde været forstand og retfærdighed der styrede, så havde han
været været udødelig og gået iblandt os endnu.
Epitafiet over Becher er et stramt komponeret digt, måske
derfor så meget mere virkningsfuldt? Men læst umiddelbart
står der ikke meget om Becher selv, ikke noget om de klager
der havde været rejst mod ham, ikke noget om det voldsomme
drab på ham – hvad der også ville have været usædvanligt.
Forfatteren har – ved at tage afsæt i Becher's angivelige
kærlighed til sine kone – skrevet sig væk fra den ydre og
dokumentérbare virkelighed og langt ind i en konstrueret
virkelighed, hvor det postuleres at Becher's voldsomme død
var aldeles ufortjent.
Men epitafiet taler usandt, og der er ikke alene tale om
historieforfalskning, også om et udsagn der i datiden må have
smertet mange af de familier der boede på egnen.