På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
ud fra sin hukommelse:
Det remarkableste der var at see var først, at der fandtes
store Steene liggendes oven paa Isen, foruden andre
Smaasten, som maa absolut føres udi store haarde Vind og
Vejr, som der utrolig falde, thi Isbjerget er at see til, som man
seer udi det vilde Hav, hvor ingen Land er at see. Dernæst
var Isen, hvorpaa vi gik, skarpkantet som den hvide
Sukkerkandis. 225
I dette citat (og i en smule yderligere tekst) gemmer sig den
første beretning fra en 'dansker' om hvordan der så ud på
indlandsisen.
Kommet så langt, gav Pors op, satte sig med de andre
vandringsmænd, affyrede 9 bøsseskud op i luften og drak - i
den medbragte brændevin - Kongens skål.
På turen tilbage kom man gennem Austmannadalen - døbt
sådan af Fridtjof Nansen efter at han på ski havde løbet tværs
over Grønland i 1888. Man passérede nordboruiner på begge
sider af Ameragdla, bl.a. tomten af den største gård i
Vesterbygd: Kilaursarfik 226 .
I den næste tid gik tingene fortsat ikke godt, 'stationerne'
kunne ikke fungere uden at der blev opsendt forsyninger -
hvad der kostede mange ressourcer - og endelig stod det klart
at de forskellige 'parter' ikke kunne arbejde sammen for man
modtog i København klager fra flere af de involverede.