På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
opvarted og tient af hendes Slægtninger, alle Saturni Børn,
som ogsaa til Jomfruens Sundhed contribuerede, alt hvad de
formaaede, da havde hun aldrig kunde udstaaet den haarde
Cuur, og kommet til Helbred-Stand for at blive saa prægtig en
Fyrstes Gemahl.
Der nu Jomfruen var opkommen af det hede og hidsige Bad,
og fra sin arvelig Ureenhed entlediged, og til Ægteskab og
Frugtbarhed, ved Martis og Veneris indgydende Kraft bereedt
og skikked, maatte man forundre sig over hendes overmaade
deilige Gestalt og Skikkelse.
Den Fyrstelige Person, som ellers havde en naturlig
Tilbøjelighed til Jomfruen, blev nu, der han saa sin
allerskiønneste Dianam, saa indtaget af hendes Deilighed og
Skiønhed, samt venlige og med Blufærdighed tempererede
Miner og Gebærder, saa han ikke længere kunde holde sig.
Der blev derfore strax giort Anstalter til den Fyrstelige Bilager
[= Bryllup], og et herlig Christalliniske Brude-Kammer bereedt,
hvorudi de begge gik ind, og med hinanden opsteeg i
Kiærlighedens Ægte-Seng. Derpaa blev Døren vel tillukt, og
Nøgelen overlevered Vulcano at forvare.
Jeg saae dem omfavne hinanden med inderlig Begiærlighed,
og efter at de noksommelig havde forlysted sig udi hinandens
Kiærlighed, faldt de omsider begge af Afmægtighed ligesom
udi en dyb Søvn, og daanede.
Jeg ventede længe paa, at de igien skulle opvaagned, men
uformodentlig blev vare, at der opstigede en mørk Taage udi
Brude-Gemakket, ja det deilige Brude-Par begyndte at sortne,
og see ud som et døt og forkuled Aadsel.
Jeg forskrekkedes saare for denne Syn, tog Nøgelen fra
Vulcano, og ubetænksom aabnede Gemakket, hvoraf udgik