På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
Dette gælder både i komedieperioden, i tiden omkreing 1729
og i de efterfølgende år - endda også i årene hvor Holberg var
blevet baron og kongeligt anerkendt testator.
Holberg kunne - 'teoretisk set' - have skabt en anden og mere
eksperimenterende form for komedie i forlængelse af den
første poetiske raptus, han kunne have foretaget et veritabelt
spring, men han gjorde det ikke - han bevægede sig i en
ganske anden retning og forfulgte idéen i sit credo fra 1729.
Da Holberg nogle år før Jeppe havde gjort et vovestykke,
nemlig med Peder Paars, erfarede han at han var tæt på at
hans 'eksperiment' kunne have gået hélt galt, og derfor - dette
var én af Erik A. Nielsen's teser i bogen Holberg's komik -
begyndte han på i langt højere grad end tidligere på at
kontrollere sig selv.
Nu kan man kun gisne om hvor vidt Holberg havde lyst til at gå
videre - hvis ellers de samfundsmæssige muligheder havde
givet ham plads hertil - eller om han - i virkeligheden, især som
årene gik - kun havde lyst til at gå til kanten for dermed at give
sine skrifter den nødvendige spænding og indre dynamik 452 .
2 - Specielt mht Hans Egede
Hans Egede var muligvis nødt til at finde på noget andet efter
at han var havnet i problemer hvor han til at begynde med var
præst, i Nordlandene. Der er et vist element af udstødning i
historikken, men også et element af tiltrækning. For Egede
ledte efter noget (og søgte materiel støtte til denne del af
projektet samtidig med at adskillige [kilde] advarede ham mod
at opgive kaldet i Nordlandene. Han var i princippet på jagt
efter noget andet: De gamle kristne nordboer der havde levet
på Grønland, men som man ikke havde hørt fra i mands