På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
promoverer et landsstyrke. Og har historien læret os,
at det er et falskt stats principium at ville bringe et
land udi velstand ved tarvelighed allene:
Thi tarvelighed kand vel giøre et huus rigt, men ikke et
land, ligesom overdaadighed kand snart ødelegge en
familie, men ikke svække et heelt Rige, hvor de
overdaadige ting fabrikeres, saasom det er ikke
materien, men arbeids-lønnen, der giør skade; Thi,
naar vi kiøbe en alen Hollandsk klæde udi en af vore
krambode, betale vi til Spanien 3. MARK for materien
eller ulden, og 3½. Rdlr. til Holland for arbeydslønnen;
tvertimod, naar vi kiøbe en alen udi eget land
fabrikered klæde, betale vi 3. MARK. for ulden til en
Spanier, men 3½. Rdlr. for arbeydslønnen til
Dannemark, videre, naar vi kiøbe for 100. Rdlr. af
udenlandske kniplinger, mister landet samme 100.
Rdlr. tvertimod, naar vi kiøbe for 100. Rdlr. af
kostbare, men hiemme fabrikerede kniplinger,
bortsmelte og forsvinde allene de penge, som gives for
traaden, hvilke kand ungefehr beløbe sig til en Rdlr.
men de øvrige 99. Rdlr. som er arbeyds-lønnen, blive
udi landet.
Hvorudaf man seer, at det er ikke overdaad, som
ødelegger et land, men magelighed; saa derfor, naar
en prædikant declamerer mod kostbar klædedragt udi
Engeland, har det ikke nær saadan fynd, som, naar
slige prædikener skee udi Polen; Thi paa det første
sted bliver prædikenen denne:
Skiæmmer eder i lande ødeleggere, som slide