På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
15 - 1736 - Anholtsk exkurs
Det var ikke kun Holberg der fik problemer med lokale
præstefolk [se 448 f.], Rostgaard fik i sit otium sit at sé til på
Anholt. I 1736 kaldede han Frederik Johan Valentin Dauw til
præst dér.
Dauw var blevet student fra Latinskolen i Sorø, havde læst
teologi og opnået attestats - men måtte vente i omkring 10 år
før han fik embede. Noget tyder på at han var blevet så sulten
at han turde binde an med et embede på så fjernt et sted som
Anholt.
Dauw var historisk interesseret og stod i en vis brevveksling
med Hans Gram og Jacob Langebek, men han faldt aldrig til
og kom snart uoverens med Anholtboerne. Efter en tid løstes
problemet ved at man lod ham flytte til Randers som
Hospitalspræst.
Christian Bruun har berettet om ét af Dauw's initiativer:
Etableringen af et bibliotek på øen og om striden der fik
vokseværk [Bruun: Rostgaard, s. 414 f.]:
Endelig tænkte han ogsaa paa at sørge for, at hans
Eftermænd kunde faa aandelig Føde i deres Ensomhed, og
dels forærede han, dels indsamlede han fra Øens Eier og
sine Venner og Velyndere et lille Bibliothek paa 150 Bind,
som bleve opbevarede i et Skab i Kirken.
Dauw forfattede et Register over Samlingen og lyste en
skrækkelig Ban over enhver Efterkommer, som i nogen
Maade forvanskede den. Der var imidlertid ikke mange af de
følgende Præster paa Anholt som havde lignende Interesser
som Dauw, og da Lorents Bynch 1787 kom dertil og vilde