På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
have tilsat Helbred og Midler, er i sig selv til ingen Nytte.
Men det er ikke nok; man kand derforuden sige, at, hvis
Konsten af nogen blev giort probat, den vilde foraarsage stor
Uheld og Forvirrelse blant Mennesker: thi mange vilde derover
i en Hast blive skildte ved deres Velfærd, naar Guldet, som de
enten ved Sveed og Arbeyde havde erhvervet, eller med andre
vigtige Varer havde tilbyttet sig, blev giort til intet udi deres
Hænder.
Det meeste, som man kand trøste sig ved, er, at saadant
neppe vil blive giørligt. Thi man kand holde for, enten at alle de
Historier, som fortælles om den Philosophiske Steen, ere
opdigtede, eller, at ved Operationerne er skeed Bedragerie,
saaledes som er viset udi det Skuespill kaldet det Arabiske
Pulver; og, hvis nogen Prøver ere giorte, saa ere det
saadanne, som lønne hverken Umage eller Bekostninger.
Vist nok er det, at de fleeste, som have givet sig ud for
Guldmagere, ere døde fattige. Da en Alchymist engang
dedicerede en Bog til Pave Leo X. og derudi foregav, sig at
have udfundet Konsten, haabende derfor at nyde en
Belønning, skikkede Paven ham alleene en tom Pung, og lod
ham sige, at, eftersom han forstoed at giøre Guld, behøvede
han intet uden en Pung, hvorudi han kunde forvare det. Jeg
forbliver &c.