På tvende beene? Eksperiment og virkelighed - Holberg

Bjørn Andersen På tvende beene?
absurdist, giver i dag mulighed for at læse ham på mange
måder - og gør det samtidig besværligt at sætte ham på en
simpel formel.
3 - Den holbergske bevægelse
Holberg har - tror jeg 426 - bevæget sig fra at gå frisk og
optimistisk til værks til - omkring 1729 - at indtage et mere
afdæmpet og afbalanceret og frem for alt et mere pragmatisk
syn på tilværelsen. Hvis Holberg nogensinde har været religiøs
i nogen inderlig forstand - hvad jeg tvivler på - synes
inderligheden at være fordampet for ham under den 6'
Christian's svulmende pragt og tørkeagtige 'tørvetrillerier'.
I slutningen af sit liv udfoldede Holberg sig på ny med sin
latinske roman og med helte- og heltindehistorierne, men også
med sine store essayistiske værker som Moralske Tanker og
Epistlerne. Der er meget der lykkedes for ham i denne tid. Han
udfoldede en høj grad af systematik og målrettethed, især i de
værker der var styret af en kompositorisk plan, men også i det
langt mere aktualitetsstyrede værk som Epistlerne var. Mens
de Moralske Tanker har mindelser af et barok-oratorium, ligner
Epistlerne i højere grad improvisationsmusik. Holberg
beherskede sit program fuldstændig, han var nået til vejs
ende. Anledningen til epistlen kunne være temmelig tilfældig:
Dén eller dén oplevelse. Dét eller dét værk han var faldet over.
Men i det grundlæggende blev udfaldet det samme, han mente
der måtte balanceres.
4 - Forud for sin tid i to henseender, men ikke i alle
andre
At Holberg var langt forud for sin tid når han talte for religiøs