Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

skønsbegrebet ikke er særlig klart (Grimen og Molander 2008), er det centralt i beskrivelsen af
hvad eksperter eller professionsudøvere gør. Selv om der ikke er klare retningslinjer for hvad
der skal gøres, kan det diskuteres hvilke omstændigheder skønnet indgår i, hvordan der
ræsonneres, og hvilke normative rammer der bygges på. (Grimen og Molander 2008: 179)
Autoritet og tillid
Professionelle må have tilstrækkelig autoritet og tillid, både betragtet nedadtil i forhold til de
klienter de har ansvaret for, og opadtil i relation i forhold til de ofte statslige myndigheder
(Grimen 2008b). Det handler ikke kun om relationer mellem professionsrepræsentanter
betragtet som individer, men også om de institutioner de repræsenterer:
”Når yrkesgrupper gjør krav på jurisdiksjon, er det et krav om bruk av statsmakt. En
anvendelse av statsmakt som innebærer at en personkrets gis en eksklusiv rett til å utføre
visse arbeidsopgaver – altså tildeles et privilegium – må i en demokratisk rettstat kunne
rettferdiggjøres som legitim særbehandling. Av en slik rettferdiggjøring kreves det at den er
offentlig i den forstand at grunnene viser til hva som ligger i alle borgeres like interesser.
Samtidig kjennetegnes moderne samfunn av det John Rawls kaller ”pluralismens faktum”
(Rawls 1993, s. 36f., 63f.). ”Borgerne har ulike oppfatninger om hva som er godt og
ettertrakselselsverdig, og profesjonerne er i sin legitimering derfor nødt til å støtte seg på en
”tynn” fortolkning av de goder de mener å forvalte til borgernes beste.” (Eriksen og Molander
2008:162).
”Profesjonernes legitimering av sin normative fordring er med andre ord underkastet bestemte
restriksjoner i et pluralistisk samfunn. De må kunne henvise til allmene eller generaliserbare
interesser, altså interesser som alle kan ha som personer med viten om ”kritiske trusler og
terskler i den menneskelige livsførsel”. Det betyr en beskjedenhet på vegne av sin fordring om
å forvalte menneskelige goder. Når innsikten om ”pluralismens faktum” leder til en slik
normativ besinnelse, kan vi tale om en refleksiv profesjonalisering.” (Eriksen og Molander
2008: 163)
Inden for de senere årtier er der sket ændringer fra indre kollegial autonomi og kontrol, dvs.
indre selvkontrol udøvet af sammenslutningen selv, til ydre kontrol. Den øgede målstyring,
fokuseringen på evidensbasering, auditering og ledelse er udtryk for dette. Det beskrives
endvidere, at ansvaret bliver individualiseret og den institutionelle tilskyndelse til indre
selvkontrol mindskes.
110