Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

- uge-, måneds- eller kvartalsskrifter, der udarbejdes for hele institutionen af ledelsen
eller af udpegede medarbejdere,
- billeder, evt. arrangeret som diasshow, og/eller videosekvenser der kan vises om
eftermiddagen når forældrene henter børn,
- bøger som børnene individuelt udstyres med i en del institutioner, hvor forældre og
medarbejdere kan indsætte billeder af vigtige familiemedlemmer, kæledyr, ting og
begivenheder.
For børnenes vedkommende kan der anvendes andre former for dokumentation og evaluering,
som ikke umiddelbart vises frem. Medarbejderne kan benytte et udvalg af forskellige
beskrivelser af børnene, fx TRAS, sociogrammer, læringsstile og kompetencer, samt andre
systematiske registreringer og beskrivelser af børn, der anvender kategorier, symboler og
vurderingskriterier som ikke er udviklet mhp. at blive forstået af børnene. Her benytter
medarbejderne sig af objektiverende blikke og teknikker. Ved hjælp heraf søger pædagogerne
at skabe en vis distance til hverdagens håndteringer mhp. at vurdere ud fra fastlagte
kategorier, modeller, skalaer eller parametre. Den tidligere omtalte sprogvurdering indtager
her lidt af en særstatus, da den indeholder såvel en forældredel som en medarbejderdel, hvor
sidstnævnte er (og forbliver) utilgængelig for forældrene.
Hver enkelt institution har historisk prioriteret deres vifte af registrerings-, evaluerings- og
dokumentationsformer. Den viden der på denne måde fremkommer behandles nogle steder
relativt åbent, mens der andre steder er skabt forholdsregler omkring hvilke dele af materialet
der er helt frit tilgængeligt og hvilke dele der modsat bliver holdt utilgængeligt for andre end
personalet. Der eksisterer selvfølgelig mange varianter mellem disse to yderligheder. Vi har
indtryk af, at der for de enkelte institutioners vedkommende er oparbejdet nogen lunde stabile
rutiner med hensyn til hvilket materiale der bliver holdt utilgængeligt. I en større
sammenhæng forekommer vurderingerne af hvilken viden der er frit tilgængelig og hvilken der
ikke er det, at være præget af betydelige variationer mellem institutionerne og kommunerne.
De dokumentationsformer, der er tilgængelige for alle, fx white-boards bliver ofte kombineret
med små mundtlige beretninger eller historier der bliver fortalt når forældrene henter deres
børn. Det skal ses i sammenhæng med hvordan og hvor højt medarbejderne prioriterer
forældresamarbejdet i øvrigt: I institutioner der vægter kontakten til forældrene højt, forstået
på den måde at forældrene skal opleve at det er deres institution og ikke kun medarbejdernes
og børnenes, bliver forældrene i høj grad inddraget i forbindelse med arrangementer,
beslutninger og det daglige virke på måder der supplerer og relativerer betydningen af de
skriftlige dokumentationsformer. I flere institutioner er forældrene eksempelvis medansvarlige
83