Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl
Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl
Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
dens samfundsmæssige anerkendelse. <strong>Dokumentation</strong> af faggruppens eller professionens<br />
samfundsmæssige betydning er i princippet en anden problematik end den som omhandler<br />
hvad børnene lærer. Man kan fx glimrende forestille sig, at børnene lærer en hel del som ikke<br />
vil kunne understøtte professionens samfundsmæssige anerkendelse. Og ligeledes vil en række<br />
professionskarakteristika ikke umiddelbart kunne siges at være til fordel for børnene <strong>og</strong> deres<br />
udbytte af institutionslivet.<br />
Pædag<strong>og</strong>faggruppen er en af flere stærkt kvindedominerede grupper. Adgangen til<br />
pædag<strong>og</strong>uddannelsen har været relativt let, <strong>og</strong> har ikke stillet specielt store krav til<br />
ansøgernes foregående uddannelsesniveau, selv om adgangskravene d<strong>og</strong> er blevet gradvist<br />
skærpede inden for de senere år. Uddannelsen har været kendetegnet ved lange<br />
praktikperioder <strong>og</strong> har dermed ikke haft afsat så meget tid til akademisk prægede studier.<br />
Pædag<strong>og</strong>studerende er tilsyneladende i stigende grad blevet rekrutteret fra de nedre dele af<br />
<strong>mellem</strong>lagene (Gytz Olesen 2004). Sådanne forhold kan medvirke til at forklare hvorfor<br />
pædag<strong>og</strong>erne som faggruppe ikke besidder den største sociale prestige. Hertil kommer at den<br />
fortsatte tilstedeværelse af en stor andel af pædag<strong>og</strong>iske medhjælpere i institutionerne (Olsen<br />
2005, Nørregård 2006) viser at pædag<strong>og</strong>erne slet ikke har formået at skabe monopol på<br />
arbejdet.<br />
Forskellige pædag<strong>og</strong>ikker som menings- <strong>og</strong> identitetsskabende<br />
Faggruppen har, som allerede nævnt, historisk identificeret sig med en række pædag<strong>og</strong>iske<br />
strømninger omtalt som fx vækstpædag<strong>og</strong>ik, indlæringspædag<strong>og</strong>ik, stimulation, omsorg,<br />
struktureret pædag<strong>og</strong>ik, selv<strong>forvaltning</strong> <strong>og</strong> leg, dokumentationspædag<strong>og</strong>ik, de mange<br />
intelligenser, anerkendende relationer etc. Alle disse udkast til relativt entydige <strong>og</strong> samlende<br />
beskrivelser af hvordan man kan opfatte børns natur, deres udviklingspotentialer <strong>og</strong> herudfra<br />
aflede principper for tilrettelæggelse <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>iske handlemåder, udgør n<strong>og</strong>le af<br />
forudsætningerne for det som de nuværende krav om dokumentation <strong>og</strong> <strong>evaluering</strong> bygger på.<br />
Pædag<strong>og</strong>faggruppens hidtidige identitet har, i ikke helt ringe grad, været søgt opbygget<br />
omkring de nævnte typer af udviklingssyn. Faggruppens identitet, faglige spr<strong>og</strong> <strong>og</strong><br />
selvbevidsthed har på denne måde historisk været farvet af en række pædag<strong>og</strong>iske<br />
strømninger, der på den ene side har ladet sig inspirere af akademiske (især psykol<strong>og</strong>iske)<br />
teorier, på den anden side er blevet læst <strong>og</strong> fortolket ud fra egne politiske <strong>og</strong> værdimæssige<br />
prioriteringer <strong>og</strong> præferencer. Det er ikke i sig selv ejendommeligt, idet faggruppen ikke har<br />
haft særlig lange historiske traditioner at referere til, selv om det er muligt at fremhæve<br />
71