Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

Reformer, som kommunal- og kvalitetsreformen, er ikke længere ekstraordinære afsluttende
indgreb, der skal bringe strukturer fra et stabilt niveau videre til et nyt forbedret stabilt niveau.
Reformerne er i stedet blevet styringsinstrumenter på linie med andre former for ledelse. De er
blevet politikernes svar på kriser, idet reformerne signalerer handlekraft, vilje til at forbedre
velfærdssamfundet og skabe klare linjer (Pedersen, Greve & Højlund 2008). Det synes derfor
relevant at kaste et blik på de styringsrationaler, som reformerne fører med sig.
Den offentlige sektor indskrives i nogle bestemte problemstillinger, der nødvendiggører nogle
bestemte tiltag, fordi italesættelsen af de styringsmæssige problemer betyder, at nogle
løsninger er mere logiske og legitime end andre (Rose 2003: 186). Italesættelsen af
eksisterende samt nye styringsmæssige problemer, såsom eksempelvis fordelingen af
myndighedsansvaret på et par sektorområder samt debatten om de små kommuners
bæredygtighed, smelter sammen i reformdebatten (Christiansen & Klitgaard 2008: 212),
hvilket betyder, at der etableres et sandhedsrationale om behovet for en politisk reform, der
kan sikre kvaliteten i den offentlige sektor.
Kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. Januar 2007, blev således begrundet med, at
amter og kommuner ikke var store nok til at varetage deres opgaver, samt at
opgavefordelingen i den offentlige sektor på flere områder var uhensigtsmæssig (Indenrigs- og
Sundhedsministeriet dec. 2005: 6). Fx lyder det at ”en stor del af de nuværende
forvaltningsenheder er uhensigtsmæssigt små i forhold til den opgaveløsning, som lovgiverne i
dag kræver” (Indenrigs- og Sundhedsministeriet dec. 2005: 7). Set i dette perspektiv kan
kommunalreformen ses som svaret på de problemer og udfordringer, som den offentlige
sektor står overfor.
Kommunalreformen beskrives ofte som Danmarks største reform (Christiansen & Klitgaard
2008: 11), idet den, udover en grundlæggende forandring af den geografiske inddeling af
kommuner og regioner i Danmark, samtidig har medført massive ændringer i fordelingen af
den offentlige sektors opgaver mellem staten, regionerne og kommunerne samt indførelsen af
nye finansieringsprincipper i den offentlige sektor (Ibid.). Reformen indebærer imidlertid ikke
direkte ændringer i strukturen på daginstitutionsområdet, men den direkte effekt af reformen
er, foruden nedlæggelsen af de tidligere amter til fordel for fem nye regioner, at antallet af
kommuner reduceres fra 271 til 98 (Christiansen & Klitgaard 2008: 14).
Styringsrationalerne, der ligger bag reformerne, kan siges at være en videreførelse af den
markedsrationalitet, som styringsmæssigt ligger i forlængelse af den såkaldte modernisering,
40