Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

eksplicit pædagogisk begrundede, så de er på en anden måde indvævede i institutionernes
hverdag og diskurs. I disse institutioner hører vi sjældent udtalt kritik af eller forbehold over
for de generelle dokumentations- og evalueringstendenser, uanfægtet af at disse, i form af
relativt harmoniserende og modelbundne dokumentations- og evalueringsfremgangsmåder,
kan synes at befinde sig et ganske godt stykke fra de oprindeligt pædagogisk begrundede
norditalienske dokumentationsformer.
Især i den mellemstore kommune, der har været inspireret af den norditalienske pædagogik,
og som løbende har haft pædagoger og ledere på studiebesøg i Italien, er denne pædagogik til
stede på dele af det symbolske niveau, dvs. når der generelt diskuteres børnesyn og
pædagogik. Påvirkningen er dog, som tidligere omtalt, vanskeligere at få øje på i de modeller
og former for planlægning der dominerer generelt i kommunen og i institutionerne, da de ikke i
særlig grad synes at betone den dialog og mangfoldighed, som den norditalienske pædagogik i
øvrigt plæderer for (jf Dahlberg og Moss 2005).
Også i disse institutioner gør væsentlige forskelle sig gældende hvad angår vurderingerne fra
henholdsvis ledere og medarbejdere. Lederne holder sig tættest på at gengive dele af den
norditalienske pædagogik, hvorimod nogle af medarbejderne giver udtryk for, at det i
realiteten er sjældent, og nærmest ikke forekommende, at man reelt ”følger børnenes spor”,
som man ifølge de norditalienske forlæg burde gøre i det pædagogiske arbejde. Derimod
”planter” man disse spor i form af nysgerrighedsskabende oplæg til projekter, der allerede er
planlagte. På denne måde er ambitionen om at følge børnenes nysgerrighed og
erkendelsesinteresser vanskelige at gennemføre i en hverdag, der forekommer os at være
præget af en betragtelig målfastsættelse og projektforberedelse. Det synes begrænset i
hvilken udstrækning denne form for pædagogisk dokumentation har kunnet fungere som
bolværk imod de mere administrativt begrundede evaluerings- og dokumentationsformer der
er i fremmarch. Snarere virker det som om at den kommunale børnepolitik kan annektere dele
af den norditalienske pædagogik på dele af det symbolske niveau, men uden at det lykkes at
få den udbredt som alternativ i planlægning og hverdagspraksis.
Sprogvurderinger
Udover de former for evaluering og dokumentation, som oftest knyttes til de pædagogiske
læreplaner er der inden for de seneste år blevet fremsat krav om flere andre tiltag, bl.a. at
institutionerne tilbyder forældrene muligheder for at deres børn bliver sprogvurderet.
93